-
Dansk bankaktie banker op med 45 procent på børsen: »Wauw«
Source: BDK Finans / 10 Dec 2024 03:21:25 America/New_York
Aktierne i Spar Nord brager op tirsdag morgen med 45 procent. Det sker efter købstilbud fra Nykredit, som vil betale en præmie på hele 50 procent i forhold til mandagens lukkekurs. Buddet værdisætter den samlede udstedte aktiekapital i Spar Nord Bank til 24,7 milliarder kroner. »Spar Nord lukkede i går i kurs 140,6, så en præmie på omkring 50 procent. Wauw,« skriver investeringsstrateg hos ArthaScope Lars Hytting. Nykredit ejer i forvejen omkring 20 procent af aktierne i Spar Nord, og derfor kommer det næppe bag på Jan Høgskilde, selvstændig bankekspert og tidligere analytiker i Nykredit, at den danske realkreditkæmpe nu forsøger at overtage hele banken. »Jeg synes, hvis jeg skal være helt ærlig, at Nykredit længe har stået ved en skillevej. Det kunne angribes på to måder - ved at øge bankbenet eller ved at disponere en del af bankforretningen til en anden,« siger Jan Høgskilde. Nu vælger Nykredit entydigt at styrke bankbenet, og det giver ifølge bankeeksperten god mening, at Nykredit lige præcis har kastet sin kærlighed på Spar Nord. Jan Høgskilde hæfter sig nemlig ved, at Spar Nord passer »fuldstændigt ind i Nykredits forretning«, fordi både Nykredit og Spar Nord er repræsenteret bredt over hele landet. »Filalstrukturen minder enormt meget om hinanden, og jeg tror også, at de - Nykredit og Spar Nord - et langt stykke vej supplerer hinanden meget godt,« bemærker Jan Høgskilde. Det er da også en enig bestyrelse og direktion, som har accepteret accepteret tilbuddet. Opdateres … https://www.berlingske.dk/aktier/dansk-bankaktie-banker-op-med-45-procent-paa-boersen-wauw